Under ledelse af.... - stabshornblæsere/musikdirigenter ved militærmusikken i Viborg

af H.E. Christiansen - fhv. musikdirigent ved Prinsens Livregiments Musikkorps

Den 22. april 1865 fik det største antal militærmusikere nogensinde hjemsted i Viborg, da henholdsvis 6. og 8. Infanteri-Bataljon med hvert sit musikkorps på 16 musikere under ledelse af en stabshornblæser blev garnisoneret her. 6. Bataljon havde i en årrække op til krigen i 1864 været garnisoneret på Gottorp Slot i Slesvig og 8. Bataljon i Kiel, og efter krigens ophør havde de været midlertidigt placeret i Køge (6. B.) og Helsingør (8. B.). Det lange ophold i Hertugdømmerne betød, at en del af musikerne var herfra eller fra Tyskland, og dette gjaldt begge stabshornblæsere. A. C. Michaelsen var fra Mecklenburg, og H. H. E. Brügmann var fra Holsten, og blandt de 'indvandrede' musikere var der navne som Hennings, Hopp, Michaelsen, Utermøhl, Zorn, Dose og Wiese. De yngste af dem var aktive i musikkorpset helt frem til og efter århundredskiftet.

Anton Christian Michaelsen

Anton Christian Michaelsen blev født 26/4 1823 i Gadebusch og døde efter en omskiftelig tilværelse på Vejle Sygehus 18/7 1889. Efter læretid i Berlin var han dansk militærmusiker i to omgange, derefter musikdirektør i Vejle, registreret beboer en tid hos datteren i New York omkring 1880 for så til sidst at vende tilbage til Vejle. Arkiverne fortæller, at han blev genansat som overspillemand (musiker) 10/4 1852 ved 6. Bataljon. I arkiverne står der noteret i musikerlisten under 2. kompagni: "Overført til 1. kompagni som Stabshornblæser". Desværre er 1. kompagnis mandskabslister ikke umiddelbart i arkiverne, men sammenholdt med andre oplysninger på pågældende side i fortegnelsen, kunne det være i perioden 1855-60. I familien har man endvidere den opfattelse, at han som militærmusiker var fagottist. Det har han formentlig været i 4. Brigades Musikkorps i Rendsburg fra ca. 1847 til ca. 1850.

I 1848 sluttede 14., 15., 16. og 17. Bataljon og 5. Jægerkorps, som hørte under 4. Brigade i Rendsburg, sig til det Slesvig-Holstenske oprør. Efter krigen, hvor Hæren nu blev opstillet med 5 brigader, blev alle disse afdelinger genoprettet og flyttet til Sjælland og erstattet af loyale bataljoner og jægerkorps under den nye 4. Brigade. Til gengæld blev der ikke tilknyttet et Musikkorps til 4. Brigade; man klarede sig i stedet for med bataljonernes og jægerkorpsenes musikkorps, som var fordelt ud over Brigadens område - herunder to i selve fæstningen Rendsburg. Michaelsen blev derfor genansat hos 6. Bataljon i Slesvig. 1., 2. og 3. Brigade havde, jf. normeringen, fortsat sine musikkorps, og der blev nu endvidere oprettet et til 5. Brigade i Holsten.

Den 31. dec. 1865 blev den gældende ordning for musikkorpsene ophævet, og samtlige musikkorps blev opløst; i tiden frem til en endelig fredstidsordning forblev 9 musikere dog midlertidigt ansat ved hver Bataljon til at varetage forekommende musikalske opgaver. Perioden med de mange militærmusikere i Viborg blev altså kort. Stabshornblæser Michaelsen blev sammen med 14 musikere fra begge korps afskediget – de øvrige 2 x 9 musikere med Stabshornblæser Brügmann i spidsen fortsatte midlertidigt, indtil den nye ordning blev gennemført.

Michaelsen forlod Viborg og slog sig ned i Vejle, hvor han dirigerede såvel Vejle Musikcorps som Håndværker-Sangforeningen med stor succes foruden at virke som både musikpædagog og komponist. Vejle Musikcorps dækkede hele musikudbuddet med orkesterkoncerter både indendørs og udendørs, koncerter sammen med Håndværker-Sangforeningen og spillede også til dans. En interessant detalje er her, at hans søn, Wilhelm Ernst Louis Michaelsen, som trakterede den store uhåndterlige F-basbasun ved militærmusikken i Viborg, ofte optrådte som kornetblæser(!) i Vejle Musikcorps. Michaelsen junior var født 14/7 1846 i Berlin på et tidspunkt, hvor senior sandsynligvis havde udstået sin lærlingetid hos en musikdirektør. Men i julen 1872 forlod Michaelsen pludselig Vejle og rejste til Tyskland, og efterlod orkestermusikken i Vejle i totalt kaos – uden leder intet orkester!

Den 4. april 1868 var skæringsdatoen for den nye ordning: Bataljonerne blev normeret med musikkorps på 9 mand. Overordnet eksisterede de brigademusikkorps, som var dannet i 1842, stadig, men de var nu opbygget på en ny måde. Systemet virkede nemlig som en kinesisk æske: Hvert kompagni blev normeret med 2 hornblæsere til signalbrug. Bataljonen havde 4 kompagnier altså 8 musikere + Bataljonskorpsets musikalske leder, Forblæseren, i alt 9 mand. De nye brigademusikkorps bestod af det samlede antal musikere fra de bataljoner, der indgik i brigaden. Brigadestaben var normeret med én musiker, Stabshornblæseren, som var Brigademusikkorpsets musikalske leder.

H.H.E. Brügmann

Men det var nu nærmest på papiret, det så således ud, for bataljonerne udenfor København var garnisoneret to og to, og det havde den konsekvens, at man også havde mulighed for at kunne spille med halv-brigadekorpset. Fx. var 2. Jyske Brigade garnisoneret med 6. og 8. Bataljon i Viborg og 9. og 11. Bataljon i Aalborg - altså et halv-brigadekorps på 18 mand i både Viborg og Aalborg. P.g.a. afstandene kom hel-brigadekorpsene til gengæld sjældent til at spille sammen, og når de endeligt gjorde det, fx. ved de store lejrsamlinger omkring 1880 på Hald Hovedgårds jorder, betød det musikalsk ingen forbedring. P.g.a. instrumentsammensætningen (hornmusik) var der kun tale om fordobling af stemmerne.

H. H. E. Brügmann var født i Flintbek 10 km. syd for Kiel og var kommet i Hærens tjeneste i Altona, hvor 3. og senere også 9. Bataljon var garnisoneret. Hvornår han tiltrådte og ved hvilket af de 2 musikkorps, har ufuldstændige arkiver ikke kunnet afsløre, men tidspunktet har formentlig været ca. 1852. I Altona optrådte et italiensk operaselskab i en længere periode, og nogle af militærmusikerne assisterede som extra-musici. Brügmann fik af den italienske kapelmester lov til at afskrive ouverturer og anden operamusik, og senere blev materialet omarbejdet til militærmusikken i Viborg, hvor der stadig står et håndskrevet sæt nodebøger i nodearkivet med 99 af disse italienske musikstykker. Brügmann døde i 1874 og blev afløst af C.M. Beck.

Christian Michael Beck

Christian Michael Beck blev født i Viborg 24/5 1834 og startede som menig spillemand 13/10 1849 hos 9. Bataljon og var der indtil 14/11 1865. Derefter var han fungerende stabshornblæser ved 8. Brigade i den midlertidige periode indtil 30/9 1867. Dagen efter, 1/10, startede han som Forblæser for 11. Bataljons Musikkorps i Ålborg under 2. Jyske Brigade, og da Brügmann døde, flyttede han så, pr. 11. august, hjem til sin barndomsby Viborg som Stabshornblæser for 2. Jyske Brigade - et job, som 1/11 1880 blev til Stabshornblæser for det nye 9. Regiments Musikkorps på 20 mand.

I 1851 blev bataljonernes signalmusik ændret fra piber og trommer til hornblæsere. 11. og 17. Bataljon og de 5 jægerkorps, som i 1842 blev garnisoneret adskildt fra de 4 brigaders hovedkvarterer i henholdsvis København (1. og 2. Brig.), Fredericia (3. Brig.) og Rendsburg (4. Brig.), var allerede fra starten normeret med 16 mands hornmusik, så de hornblæsere, der nu blev ansat ved de øvrige bataljoner, havde alle et messinginstrument som hovedinstrument. Af den grund varede det selvsagt ikke længe, før alle afdelinger derefter havde hornmusik til rådighed.

Tjenesten bestod, foruden de daglige musikprøver ved bataljons-musikkorpsene under forblæserens ledelse, også af samlede prøver i halvbrigade-musikkorpset under Stabshornblæseren (Viborg) eller en af forblæserne (Ålborg).  Musikerne, ”spillemændene”, hørte to og to til de enkelte kompagnier og stod i forplejning der og gjorde derfor tjeneste som signalhornsblæsere, uanset instrument i øvrigt, ved forskellige øvelser, felttjeneste o. lign. Bataljonskorpset ledsagede naturligvis Bataljonen med marchmusik til og fra øvelsespladsen, og repertoiret bestod i øvrigt af fædrelandssange, polkaer og anden populærmusik samt lettere operamusik. Ved samlede musiceringer med halvbrigade-korpset blev tillige udført sværere operamusik af komponister som Rossini, Verdi o.s.v. (se Brügmann).

Ved tillægsloven af 25. juli 1880 til Hærloven genindførtes regimenterne, og det betød for militærmusikken, at der nu kun var et musikkorps i garnisonen: De 2 bataljonsmusikkorps blev slået sammen permanent som 9. Regiments Musikkorps, opnormeret til 20 musikere og underlagt regimentsstaben. C.M. Beck blev således regimentsmusikkens første stabshornblæser – dirigent om man vil – men allerede 15/2 1883 måtte han tage sin afsked pga. svagelighed.

I nodearkivet kan man af de gamle håndskrevne nodesæt forestille sig, hvilken betydning det 20-mands store musikkorps havde for kvaliteten og kvantiteten af den musik, der kunne udføres. Musiceringerne blev gennemført med en ugentlig koncert udenfor Generalens bolig og en på Nytorv eller Hjultorvet; også koncerter opførtes ved Regimentschefens og Bataljonschefernes boliger. Om sommeren blev der spillet en koncert om ugen på Borgvold – efter århundredskiftet endog i en musikpavillon. Prøvelokalet var derimod altid et problem: ”Musikstuen” på Skottenborg havde rotter, der gnavede i noderne, derefter var der et fugtigt og mørkt lokale overfor Gamle Vagt, videre et udmærket lokale i soldaterhjemmet Dannevirke i Rosenstræde, derefter et lokale i det gamle rådhus og endelig et i Garnisonsskolen i Grønnegade.

Mens Beck kom udefra, var de næste 2 stabshornblæsere fra musikkorpsets egne rækker: Johan Christian Nielsen, som beklædte posten fra 15/2 1883 til 2/11 1893 og Frederik Vilhelm Ludvig Stuhr som fungerede fra 3/11 1893 til 30/10 1911.

J. C. Nielsen blev antaget ved 6. Bataljon som 16-årig piberdreng i 1849 og var dekoreret som deltager i begge de Slesvigske Krige, mens F. Stuhr blev antaget som Spillemand V på prøve i oktober 1876.  

Frederik Vilhelm Ludvig Stuhr

I 1909 var der igen ændringer på vej: Efter megen uro og debat - ja, musikken skulle egentlig helt have været nedlagt - blev korpsene i 1911 nedskåret fra 20 til 9 faste musikere og 3 musikere af reserven, der ikke var pligtige til at spille udenfor garnisonen. Så var man igen i samme situation som i 1867: Stabshornblæser Stuhr og 8 musikere blev afskediget eller forflyttet, og en ny leder skulle føre det lille musikkorps videre.

Det er Fr. Stuhr, som i en artikel Erindringer fra 9. Regiments Musikkorps er kilde til de nævnte oplysninger om dagligdagen for musikkorpset omkring og før år 1900, og heri nævner han også en bestemt Bataljonschef, som havde den holdning, at de militære musikprogrammer ikke burde indeholde opera- og anden populærmusik men kun marcher og fædrelandssange; og i frostvejr kunne musikkorpset passende giver koncerter på signalhorn!!! Da Regimentschefer naturligt har deres indflydelse på tjenestens indhold, var musikkorpset af musikalske grunde sikkert tilfredse med, at netop denne Bataljonschef ikke blev Regimentschef.

Den nye ordning blev åbenbart anset for at være en så stor ændring, at det krævede nye kræfter, så af Hærens 14 stillinger som Stabshornblæser blev de 8 nybesatte 1/11 1911 og endnu 2 kort tid derefter. I Viborg var det en af musikerne, Rudolf Carl Christian Tetzschner, der blev udnævnt. Han startede som Spillemand V på prøve 1/11 1893 og var basunist, indtil han blev Stabshornblæser. Han fungerede i stillingen indtil udgangen af februar 1928, hvor han blev afskediget "i nåde og med pension", som det står i befalingen. Ved nyordningen i 1923 fik han en ny titel og blev musikkorpsets første musikdirigent, samtidig med at korpset blev opnormeret til 15 faste musikere. Tetzschner var også en produktiv komponist og arrangør, og der er adskillige beviser på dette i nodearkivet.

Afløseren Peder Vilhelm Christensen kom direkte fra Kongens Vagtparade, idet han havde været ansat som kornettist ved Livgardens Musikkorps fra 1/9 1906. Han blev dog kun i Viborg i 3 år, hvorefter han flyttede til 6. Regiment i Odense. I denne korte periode nåede han dog at være aktiv i den gamle Viborg-tradition, at militærmusikerne sammen med civile musikere, professionelle og amatører, opførte musik for symfonibesætning – ofte med deltagelse af kendte solister. Traditionen stammede fra tiden efter 1900, hvor Kantor J.Chr. Hæstrup var drivende kraft i sådanne musikopførelser, indtil han rejste fra byen i 1923. Christensen var bl. a. også en glimrende cellist. 

Aage Valdemar Beyer efterfulgte Vilh. Christensen 1. maj 1931, men fik kun 14 måneder på posten, inden det var slut. Aa.V. Beyer havde inden ansættelsen som musikdirigent været musiker fra 1916-24 ved 2. Regiment fra 1924-31 ved 1. Regiment i henholdsvis Helsingør og på Kastellet.

Mens sparesablen var blevet i skeden i 1909-11, blev den eftertrykkelig svunget i 1932, hvor det kneb med at få budgettet til at balancere. Ved forhandlingerne ønskede Hæren at bevare 7 regimenter i stedet for 6, og det kom til at gå ud over militærmusikken: 30. juni blev næsten al militærmusik nedlagt og 14 musikdirigenter og 174 musikere ved Hæren blev arbejdsløse – kun Livgardens Musikkorps overlevede. Også hos Marinen blev musikkorpset nedlagt, og 11 musikere blev afskediget, mens Musikdirigent Knud W. Bentzen og Musiker G. Lorentsen fortsatte i tjenesten (sidstnævnte dog afskediget ult.1932) – for at løse opgaven med at uddanne værnepligtige hornblæsere til orlogsskibe og landtjenestesteder.

Den musikløse tid varede 9 år, men dog længe nok til at dokumentere misgrebet. Hæren manglede af mange grunde sine musikkorps, og også det civile musikliv havde problemer. Det kneb med at få besat ledige stillinger ved de civile orkestre, og det var en uvant situation. I flere hundrede år havde man ellers altid kunnet rekruttere fra militærmusikken.

Men der blev igen grobund for dansk militærmusik. De tyske militærorkestres mange koncerter i Besættelsens start skabte et ønske om en national dansk modvægt, og 1. februar 1941 blev 4 musikkorps genoprettet, heriblandt et tilknyttet regimentet i Viborg, som i 1932 havde skiftet navn fra 9. til 3. Regiment. De nye musikkorps bestod af musikdirigent, 15 faste – og 5 værnepligtige musikere. Det svarede i størrelse til de musikkorps, der var nedlagt i 1932 med en enkelt forskel og tilføjelse: Man genindførte stabstamburen, som skulle gå i spidsen for musikkorpset under march. Det var imidlertid ikke en musiker, men en befalingsmand af officiantgruppen, der som kommandobefalingsmand også skulle stå for administrationen. Musikkorpsene gennemgik en grundlæggende uddannelse i København, med musikøvelser på Bådsmandsstrædes Kaserne og marchøvelser i Tivoli, fra februar til april. Efter en afsluttende march gennem Københavns gader - fulgt af en stor menneskemængde - og fælleskoncert i Fælledparken i slutningen af april, mødte korpsene til tjeneste ved deres regimenter den 1. maj 1941. Pga. Besættelsen var antallet af garnisoner reduceret til 4 - dvs. et musikkorps til hver. Viborg Kaserne var bl.a. overtaget af Besættelsesmagten, så 3. Regiments administration med Regimentschefen i spidsen var i stedet flyttet til lokaler på Garnisonssygehuset, mens rekrutuddannelsen foregik på Dragonkasernen i Randers, og her blev nu også musikkorpset placeret. Musikkorpset var sammensat af ældre musikere, som havde gjort tjeneste før 1932, samt nye uprøvede kræfter.

Aage Valdemar Beyer var i de første næsten 10 år af denne periode musikkorpsets dirigent. Det blev en omskiftelig periode, idet Regiment med musikkorps måtte evakueres til Nyborg i november 1942, samt næsten indstille virksomheden, da Hæren blev hjemsendt i august/september 1943. Beyer, som var en glimrende violinist, var både før og efter 1941 ansat i Tivolisæsonen i Koncertsalens Orkester, og det fortsatte han med. Medlemmer af musikkorpset optrådte, da de kom hjem til Randers, som 'The Military Band'eller 'Randers tidl. Regimentsorkester' med blæsekoncert, strygekoncert, liegstouwmusik og moderne dansemusik, og her var Beyer ofte 'Stehgeiger' i spidsen for musikken.

Musikkorpset holdt, ligesom de andre korps rundt i landet, hemmelige prøver i muligt omfang for at opretholde korpsets niveau og fx for at kunne optræde med ovennævnte ”BLÆSEKONCERT”. Nogle af musikerne var dog kun i mindre grad involveret i de disse aktiviteter, så de supplerede indtægterne hver for sig ved at tage korte engagementer hist og her eller ”spillede på løst”. En enkelt beskæftigede sig slet ikke med musikervirksomhed – han var efter hjemkomsten til Randers og resten af besættelsen på Godskontoret hos DSB. Alligevel kunne man allerede få dage efter Besættelsens ophør genoptage virksomheden, og 4. juni 1945 marcherede musikkorpset i spidsen for regimentets soldater fra Klostermarken til en velkomstparade på Nytorv, hvor byen med borgmester Egon Lauritzen i spidsen bød regimentet velkommen tilbage til Viborg.

Aage Beyer fortsatte genopbygningen af musikkorpset og nåede i 1950 at indspille 4 grammofonplader med marcher og de 5 nordiske nationalmelodier, hvor korpset til lejligheden blev benævnt Jyske Dragonregiments Musikkorps, inden han blev ansat ved 4. Regiment i Holbæk pr. 1. januar 1951.

Ved en appel 8. januar 1951 i musikstuen på Dragonkasernen i Randers overdrog Oberst Gundelach kommandoen til Villy Sigfred Gudmund Hansen, som havde været ansat som basunist i Livgarden fra marts 1938. Villy Hansen startede som 10-årig i Tivoligarden, spillede senere basun i Tivolis Harmoniorkester og hos Teddy Petersen i Wivex, men han var samtidig en erfaren dirigent, som i en årrække havde dirigeret en række orkestre i København som Politiorkesteret, Hjemmeværnets Region 6. Musikkorps samt Tuborgs-, Carlsbergs- og Jernbaneorkesteret. Han udtalte: Det er selvfølgelig en omvæltning at komme at komme fra København til Provinsen, men den er dikteret af idealistiske grunde - nemlig interessen for militærmusikken som sådan.

Villy Hansen var kun i Randers et år, men nåede alligevel at dreje repertoiretilgangen i en ny retning: Engelsk brass band-repertoire, såsom Alford-marcher, og musik fra engelske og amerikanske musicals og Sousa-marcher, blev anskaffet. Der var fx i radiotransmissionerne i Beyers sidste år blevet spillet fx Sousa-marcher, men det var i traditionelle hornorkesterarrangementer indskrevet i nodebøgerne; det, der nu skete, var, at man indkøbte og benyttede originale trykte arrangementer, der som løsblade blev klæbet ind i et specielt beregnet omslag – K-bogen. Han nåede også at indspille 4 plader med marcher og denne gang under det normale navn, 3. Regiments Musikkorps.

Men allerede 1. januar 1952 flyttede han, vel en af de bedste militære dirigenter i 1900-tallet, til 5. Regiments Musikkorps i Næstved, og blev erstattet af Jens Nicolaj Brøndum, som kom fra Sønderborg, hvor han havde spillet kornet i 2. Regiments Musikkorps.

I Brøndums godt 20 år som musikdirigent blev der taget hul på en sanering af repertoiret. Indledningsvis blev indholdet af de ca. 50 håndskrevne nodesæt vurderet. Nodesættene stammede fra flere forskellige musikkorps – fx fra nogle, som var nedlagt, og det betød, at nogle musikstykker stod i flere forskellige bogsæt og var lavet af forskellige arrangører. Brøndum vurderede de forskellige udgaver og materialet i øvrigt og lavede en fortegnelse, hvor der for hvert bogsæt var angivet, hvilke musikstykker, der kunne anvendes. I nogle bøger kunne mange bruges - i andre kun et par enkelte. Han var også en dygtig og produktiv arrangør og lod de arrangerede nye numre indskrive i nye bogsæt.

Konceptet fra Villy Hansens tid med at købe trykte engelske Brass Band-noder blev intensiveret, og de løse nodeark blev sat ind i en hel ny serie nodebøger for Brass Band-besætning. Fra midten af 60-erne blev besætningen så omlagt til lille (dansk) Brass Band-besætning. Der var i musikkorpsets område et ret godt grundlag for at tilføre egnede værnepligtige musikere, så det var ikke svært på den måde at supplere de faste musikere og besætte de manglende stemmer i Brass band-besætningen med disse.

I 60-erne begyndte også de indendørs skolekoncerter med pædagogisk indhold i den kolde årstid til afløsning af de udendørs promenadekoncerter med få frysende tilhørere. Til gengæld blev de traditionelle søndagskoncerter i Randers og Rådhussalen i Viborg stadig færre for til sidst at ophøre pga. af manglende tilslutning. I arkiverne er programmerne for næsten 75 radiotransmissioner fra årene 1947-66 bevaret. Koncerterne var direkte og placeret før og efter 1230-radioavisen. Hovedparten af disse er fra Brøndums tid.

Jens Brøndum blev pensioneret 30. september 1973, og det betød, at han nåede at se konsekvenserne af et nyt Forsvarsforlig, som trådte i kraft 1. april. Den vigtigste ting for musikkorpsene var, at begrebet 'værnepligtige musikere', som i skiftende antal havde været en del af musikkorpset fra 1842, blev afskaffet. Det betød, at man ikke længere havde hjælp til de praktiske gøremål som regissøropgaver: Af- og pålæsning af bus og opstilling og nedtagning af grej i forbindelse med koncerter og prøver osv. eller fx til at løse nodearkivarens og kontorhjælperens opgaver, ligesom musikkorpset nu kun havde de fastansatte musikere til at besætte stemmerne. Det er klart, at det tog nogen tid inden tingene igen fungerede, men ved hjælp og mandskab fra Regimentet lykkedes det hen ad vejen.

Jens Brøndum blev afløst af Erik Hammerbak, som var i Viborg fra 1/10 1973 til 1/5 1977. Som noget nyt var Hammerbak ikke tidligere militærmusiker men extern ansøger; han gennemførte dirigentuddannelsen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fra 1971-78. Brøndum idé med at benytte Brass Band-arrangementerne blev videreført af Hammerbak.   Han er endvidere en fremragende arrangør og satte en ny kurs i repertoirefornyelsen. Der blev påbegyndt opbygning af et nodearkiv med de enkelte musiknumre i mapper, som fx efter behov kunne sættes i ringordnere med plastiklommer som koncertrepertoire. Dette arkiv var vokset til nummer 300, da Hammerbak efter konkurrence blev forsat til Fyenske Livregiments Musikkorps i Odense i 1977. En konkurrence efter hans afløser gav intet resultat, så i perioden indtil 1980 blev dirigentfunktionen løst midlertidigt af fungerende musikdirigenter: Musikerne Bjarne Nielsen, Henning Jensen og John Leth.

En fornyet konkurrence i dec. 79 resulterede i, at Musiker i Søværnet Hans Erik Christiansen blev ansat som Musikdirigent fra 1. april 1980. Det blev for sidste gang en intern ansøger: Basunist ved Slesvigske Fodregiment fra 1963-65, Musiker i Søværnet (musikpædagog og dirigent) fra 1/7 1965 indtil ansættelsen i Viborg og med sideløbende Studier ved Musikkonservatoriet i København fra 1966-73 samt privat direktionsundervisning fra 1973-80.

Hans Erik Christiansen gik på pension i 2004, hvorefter musikkorpset - i lighed med de øvrige af hærens musikkorps - ikke ansatte en ny musikdirigent, men en civil 'orkesterchef' til de administrative opgaver. Musikalsk bliver musikkorpset dirigeret af skiftende eksterne dirigenter ved de større koncerter - en af korpsets musikere fungerer som musikdirigent ved mindre opgaver - bl.a. de militære..